21 May, 2006

KFUM-spejdernes loppemarked i Vallensbæk

Spejderne i Vallensbæk holdt loppemarked i denne weekend. Det fandt sted på Egholmskolen i Vallensbæk og var ganske fint besøgt i dag, søndag. Det lykkedes mig da også at købe nogle sjove små ting så jeg gik der fra og følte jeg havde gjort en god handel.
Her under ses nogle af de ting jeg investerede i.

George Jensen raflebæger med seks terninger
Olsenbandespil, hvor man selv spiller som hele banden.
Ja, og et par tegneserier som kan læses og senere evt. laves til decoupage

20 May, 2006

Melodunde Grand Prix

I aften er der endelig Eurovision Song Contest jeg har valgt at spille på at Tyskland vinder og at Albanien bliver blandt de 3 øverst placerede - man kan dermed ikke sige at jeg ikke stemmer på vores egen Sidsel, det gør jeg selvfølgelig jeg tror bare ikke at vi kan vinde som tiderne ser ud nu om dage.

Jeg ønsker alle god underholdning og popsange i hobetal!

14 May, 2006

Basilikuuuum!

Tomatsalat med basilikum - JA
Pizza med basilikum - JA
Pastasalat med basilikum - JA
Basilikum pesto - JA
Basilikum sorbet - Hvad? Nej!

Umiddelbart er det første jeg tænker når jeg hører variationen basilikum sorbet - nej det tror jeg ikke! Men så ved nærmere eftertanke kan jeg godt lide basilikum og jeg kan også godt lide sorbet - så hvorfor egentlig ikke. Jeg prøvede sorbeten og den var rigtig dejlig, meget frisk og lækker, men det er også Paradis der har lavet den. Jeg kan anbefale alle at prøve den hvis den er i boksen den dag i kommer forbi butikken.

11 May, 2006

George Michæl


Jeg stod i kø i mandags i Fona, og det lykkedes mig at få fingrene i seks billetter til George Michael i Parken den 11. november. Koncerten hedder 25Live og det forlyder at George vil spille sange helt tilbage fra Wham tiden. Jeg hørte for et par år siden at han aldrig ville på store turneer igen og da tænkte jeg øv også! Men så valgte han alligevel at tage en lille tour, enda forbi Parken.

Jeg glæder mig rigtig meget!!!

03 May, 2006

Danmark rundt for 100kr

Den 26. maj tilbyder DSB billetter til hele kongeriget for 100kr, kan man undvære Bornholm i sin billet koster billetten kun 50kr. Det er da et tilbud der er værd at overveje!

01 May, 2006

Til glæden!

Jeg skal til glæden i Århus på fredag!

Til glæden er en stor fest for tolerance, respekt og dialog. I den anledning er der arrangeret en masse små koncerter, den første begynder kl. 16 og der takkes af kl 19.
Navnene på de optrædende kan ses på plakaten herunder, men jeg vil alligevel fremhæve Steffen Brandt, Kim Larsen og Poul Krebs.


Århus Kommunes hjemmeside ses yderligere oplysninger om spilletider og andet. Alle koncerterne er gratis og foregår på Bispetorvet.

tv2 teater koncert


Fra den 28. april til den 10. juni spiller Århus teater et teaterstykke som en hyldest til orkesteret tv2. Jeg skal selvfølgelig ind og se stykket, der i øvrigt hedder "Hele verden fra forstanden". Hvis det lyder interessant så kig på Århus teaters hjemmeside hvor det er muligt at se billeder og høre musik fra forestillingen.