Det er altid svært at vente på at jorden bliver varm nok om foråret til at man kan så. I år var det skønt og varmt i påsken og man kunne nemt fristes til at så hele køkkenhaven til. Jeg såede da også en lille række dild og to små rækker gulerødder. Dilden er spiret og dufter allerede skønt når jeg tynder i rækken. I dag er frilandstomater og -agurker blevet sat til forkultivering i vindueskarmen. Frilands fordi jeg ikke har noget drivhus - endnu. Jeg har ikke før prøvet at dyrke tomat og agurk på friland, så jeg er meget spændt på om det kan komme noget ud af det i vindomsuste midtjylland. På frøposen står at tomatfrøene spirer om 7-10 dage, det glæder jeg mig allerede meget til. Men nu er det i første omgang du spørgsmål om at vente...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment